BR-18

Ødelægger certificeringer og dokumentation den kreative proces?

Asger Juul Bæredygtig projektledelse Skriv en kommentar

Der foregår i øjeblikket en intens debat om, at bæredygtighedsdokumentation i byggeriet ødelægger arkitekters kreativitet og udfordrer standens muligheder for at skabe helhedsorienteret byggeri med arkitektonisk kvalitet. Dette er især målrettet de ændringer som blev indført med bygningsreglementet BR18, men gælder også i et videre perspektiv.

Udfordringerne begrænses i forhold til BR18 certificeringsordningerne for brand og konstruktioner og de stigende krav om data for byggeriets effekter, herunder tilgængelighed, indeklima, energi m.m.

Men der igangsættes sideløbende stadigt flere byggerier med tilknyttede krav til bæredygtighed, i form af certificeringsordninger (DGNB, FBK m.fl.) eller SDG-indikatorer og øvrige kriterier for bæredygtighed.

Dette medfører et behov for at gennemføre nye og supplerende processer med mange faglige grænseflader, som er vanskelige at organisere og kræver tilførsel af supplerende ressourcer, til kommunikation, dataindsamling, -behandling og dokumentation. Da dette øger graden af usikkerhed og forpligter parterne på målopfyldelsen, øger det behov for styring og kontrol.

Det har altid været arkitekters lod at skulle forholde sig til fysiske og målbare forhold i udviklingen af det æstetiske design (værditrekanten = økonomi, tid og teknisk kvalitet = x). Men med kravene om bæredygtighed skal målene mangedobles, og alle dele af et byggeri måles på sociale, økonomiske og miljømæssige effekter (bæredygtighed = x³).

Men er kravene så ødelæggende for den kreative proces?

Som arkitekt arbejder man intuitivt med følelser, meninger og håb. Når disse skal indlejres i et design med konkrete mål, er det vigtigt at vide, hvornår man arbejder med det ene eller det andet. Derfor er det vigtigt både at kunne arbejde kreativt og innovativt og samtidigt forholde sig til en målbar og fysisk virkelighed (populært beskrevet med en venstre og en højre hjernehalvdel). Dette behøver efter min mening og egen erfaring ikke være to modstridende ting.

I stedet for at beskrive problematikken negativt, med de problemer som BR18 har medført, vil jeg beskrive, hvordan vi med Frame supporterer en løsning.

Den væsentligste årsag til at jeg som arkitekt var med til at grundlægge Frame var netop, for at få de to sider til at arbejde sammen.

Vores udgangspunkt har været, at bæredygtig arkitektur ikke er på bekostning af god arkitektur, men at begreberne bør gå op i en højere enhed, når vi bygger.

Frame er skabt til at effektivisere den administrative bæredygtighedsledelse - digitalt og brugervenligt. Så mange af de ressourcer, der nu anvendes til proceshåndtering, dataformidling, opgavedelegering og indsamling af dokumentation (vi kan definere dem som de værdiforbrugende ydelser), i stedet kan frigives til den kreative og innovative udvikling af et bæredygtigt byggeri, af høj kvalitet (vi kan kalde dem for de værdiskabende ydelser).

Når vi i Frame har koncentreret vores ressourcer omkring udviklingen af en åben standard for bæredygtighed i byggeriet, som er baseret på de nugældende love, aftaleforhold og ydelsesbeskrivelser i den danske byggebranche, er det for at fremme en effektiv og valid håndtering af bæredygtigt byggeri.

I dag anvendes Frame for en række prædefinerede kriteriesamlinger (DGNB-ordningerne fra før 2020 samt Den frivillige bæredygtighedsklasse FBK). Vores strategiske udviklingsmål er - på meget kort sigt - at optimere Frames funktionalitet i forhold til design- og udførelsesfaserne i det bæredygtige byggeri samt håndteringen af den nye DGNB-certificeringsordning 2020.  

Derefter vil vi introducere en BR18 standardkriteriesamling (vi kalder det et supplement til FBK) og - sammen med branchens forskellige aktører - udvikle og implementere en SDG standardkriteriesamling.

Hvad så med kravene til certificeringsordningerne for brand og konstruktioner?

Jeg opfatter dokumentation som et middel til at sikre, at projekter overholder givne forudsætninger, og at disse skal kunne håndteres uden at være en stopklods for den kreative proces.

I mine øjne er det altså ikke enten dokumentation eller kreativitet - det skal være både og.

Og med de fornødne værktøjer kan arkitekter og projektledelsen godt sikre, at udviklingen af bæredygtigt byggeri kan gennemføres, så den samlede værditilvækst bliver større, end værditabet til de supplerende ydelser. Derfor skabte vi Frame.

Men med de nuværende krav i BR18 og manglende muligheder for at håndtere den digitale proces i Byg og Miljø (eller lignende) er man ringe stillet i forhold til certificeringen af brand og konstruktioner.

Dem har vi ingen aktuelle planer om at inkludere i Frame, men vi er altid åbne overfor at bidrage til løsning af de hindringer, som branchen har, og som står i vejen for den grønne omstilling.

 

Mit blogindlæg er udover den løbende debat inspireret af nedenstående artikler, hvor du også kan læse mere.

Læs mere
Emnet behandles af både Lars Autrup, Direktør i Akademisk Arkitektforening og Lene Espersen, Direktør i Danske Arkitektvirksomheder, i Politiken Byrum, d. 5. februar 2021.

Asger Juul, CVO og Co-founder af Frame.
Connect med Asger Juul eller læs mere om ham på LinkedIn ved at klikke på billedet.

Bliv opdateret med nyheder om bæredygtighed og relevante emner inden for byggebranchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *