Christian-Honoré-tv-Nicolas-Kristoffersen-Jesper-Ring-Anders-Bang-Olsen

Investering skal transformere bæredygtighed inden for byggebranchen

Marianne Gulløv Bæredygtig projektledelse Skriv en kommentar

SaaS startup’en, Frame har netop afsluttet sin fundingrunde med et resultat på 5,3 mio. kr.

Frame får med det store kapitalindskud mulighed for at sætte endnu mere fart på skalering af virksomheden og kan dermed være med til at accelerere den grønne omstilling inden for byggebranchen.

Frame - et digitalt redskab til ledelse af bæredygtigt byggeri - har trods sin unge alder allerede formået at sætte sit aftryk på bæredygtigheden inden for byggeriet i Danmark. I 2019 og 2020 blev ca. en tredjedel af alle DGNB-certificeringer håndteret ved hjælp af Frame.

Vi har igennem længere tid haft tanken, at Frame skal skaleres og gøre en reel forskel for branchen. At det nu er lykkedes at få eksterne til at se samme potentiale og værdi, som vi har set i årevis, betyder rigtigt meget for os. Fundingen giver os mulighed for at komme tættere på den løsning, der reelt kan gøre byggebranchen grønnere og få flere til at arbejde effektivt med bæredygtighed.

CEO OG CO-FOUNDER AF FRAME,
JESPER RING

De 5,3 mio. kr. skal være med til at opbygge en stærk organisation, som er klar til skalering uden for landets grænser, og hjælpe Frame med at indgå i de rette strategiske og internationale partnerskaber.

Men trods den velafsluttede fundingrunde, så hviler Frame ikke på laurbærrene.

Vi kigger allerede nu på næste runde, der bliver i starten af 2022. Vi har blandt andet pitchet til Startup Capital. Her var der flere, der syntes, at vi er en interessant case.

CEO OG CO-FOUNDER AF FRAME,
JESPER RING

Fundingrunden inkluderer Vækstfonden og to eksterne investorer, Anders Bang Olsen og Nicolas Kristoffersen, der begge har stor erfaring med startups. Anders Bang Olsen, der også bidrager med mange års erfaring fra byggebranchen, indgår i bestyrelsen af Frame. Nicolas Kristoffersen, der har mange års erfaring som IT-arkitekt, er udover investor også firmaets CTO.

Anders Bang Olsen har med sine investeringer hjulpet flere bæredygtige firmaer godt på vej. Vi spurgte ham, hvorfor han har valgt at investere i Frame:

Mine investeringer skal tale både til min hjerne og mit hjerte - og det gør Frame. Jeg tror, at Frame bliver en game changer, fordi man bliver tvunget til at overveje bæredygtighed fra starten og i hele sin kommunikation. Med Frame kan man bevare forskellige perspektiver i forhold til, hvordan den enkelte bygherre tænker bæredygtighed.

Mange systemer forsøger at effektivisere bæredygtighedsprocesserne, men mig bekendt findes der ikke andre systemer, der gør noget så fluffy som bæredygtighed til noget konkret, som Frame gør. Frame tager fuglen fra taget ned i hånden. Når der skal arbejdes med bæredygtighed, er det vigtigt at have værktøjer, der giver et fælles sprog og gør det effektivt, målbart og konkret.

ANDERS BANG OLSEN

Medinvestor Nicolas Kristoffersen nikker genkendende til Anders Bang Olsens kommentar og tilføjer:

Frame er en softwareløsning, der tager brugerne ved hånden, gør deres arbejde lettere, og hjælper dem med at leve op til bæredygtighedskravene. Det appellerer til mig, når min investering kan skabe værdi og gøre en positiv forskel på flere niveauer.

NICOLAS KRISTOFFERSEN

Bestyrelsesformand for Frame, Christian Honoré, siger om fundingen:

Investeringen betyder, at vi nu kan tage hul på næste udviklingsfase af Frame. Vi kan fokusere på at udvikle endnu flere relevante features, der gør det nemmere for brugerne og få opbygget en salgsorganisation.

Med et endnu stærkere team og den nye kapital, er jeg overbevist om, at Frame kommer til at skabe endnu flere ringe i det bæredygtige vand.

CHRISTIAN HONORÉ

For yderligere information om Frame eller fundingen, kontakt venligst CEO Jesper Ring tlf. 50778840 eller jr@openframe.org

Klik på billedet og læs mere om Jesper Ring, Anders Bang Olsen, Nicolas Kristoffersen og Christian Honoré.

Frame er en innovativ digital platform til at lede, designe og dokumentere bæredygtigheden i byggeriet fra start til slut. Ved at anvende Frame får projektet målbare og konkrete kriterier til at realisere bæredygtighedsvisionen uden, at der skal gås på kompromis med kreativitet, kvalitet eller økonomi. Med Frame får de byggefaglige hjælp til at organisere, dokumentere og strukturere det bæredygtige byggeri ved at samle alt på ét sted og giver alle involverede et fælles sprog.

Bliv opdateret med nyheder om bæredygtighed og relevante emner inden for byggebranchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *