den-frivillige-bæredygtighed

DEN FRIVILLIGE BÆREDYGTIGHEDSKLASSE – FBK

Jesper Ring Bæredygtig projektledelse Skriv en kommentar

AND WE’RE OFF! 

Nu er FBK - Den frivillige bæredygtighedsklasse kommet fra start og er ved at blive testet af to netværk hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Bygherreforeningen. Og hvordan går det så med testen i de to netværk? 

Jeg havde fornøjelsen af at holde et oplæg i Bygherreforeningens gruppe d. 25. januar, hvor vi drøftede to emner, der havde rejst sig i gruppen:

  • Hvilke dele af bæredygtighedsklassen opfyldes i større eller mindre grad allerede i dag, og hvad bringer de nye specifikke tiltag, som klassen indeholder, med sig?

  • Hvad med ydelsesbeskrivelser til rådgivere og entreprenører og de forventede, tilknyttede omkostninger?

Inden jeg løfter sløret for de drøftelser, må jeg lige sætte scenen.

HVAD TESTES?

Målet er at teste, om FBK kan understøtte bæredygtigheden i projekterne. 

Er niveauet det rigtige? Hvor meget af klassen skal være obligatorisk i Bygningsreglementet fra 2023?

De første 13 projekter er allerede tilmeldt hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) og i alt 28 projekter får støtte fra Realdania til at afprøve klassen.

Og slutteligt stiller FBK med sine frivillige krav og manglende konkrete mål og referenceværdier store krav til de mange aktører, der i praksis skal anvende klassen i projekterne. For hvad er egentlig slutresultatet?

— JESPER RING

Share on LinkedIn

HVORFOR FBK?

Formålet med FBK er som sagt at rykke ved grænserne og sætte et højere niveau for bæredygtighed i alle projekter. 

Det er en frivillig ordning i første omgang, og det betyder erfaringsmæssigt, at det er offentlige bygherrer, der kommer til at gå forrest. De private arbejder i højere grad enten efter minimumskravene i Bygningsreglementet eller efter de kommercielle systemer DGNB eller Svanemærket. Kvaliteten af disse er allerede kendt i branchen, og man ved derved, hvad man får.

FBK er blevet til i et stort samarbejde med branchen i 2018, hvor TBST nedsatte en stribe arbejdsgrupper med aktører fra branchen. De bearbejdede emner udspringer af det europæiske arbejde med rammeværket Level(s), der definerer en metode til arbejdet med bæredygtighed på tværs af landegrænser i EU.

Image
Figur fra Danske Arkitektvirksomheder

FÅ KONKRETE KRAV

Level(s) og FBK ligger i grænselaget mellem Bygningsreglementet og certificeringsordningerne. Begge er (desværre) kendetegnet ved, at der rent faktisk er ganske få konkrete krav, der skal overholdes. I stedet er der blot introduceret en regnemaskine, så man kan sammenligne forskellige scenarier. Men hvem regner egentlig en hel bygning igennem flere gange i samme projekt?

Tilbage til emnerne fra mit oplæg...

Vi gør allerede noget, når vi arbejder med Bygningsreglementet, men der er ingen tvivl om, at vi kan gøre meget mere. Og arbejder man efter principperne i FBK, kommer man også til at gøre mere. Det kan være med til at hæve niveauet i de projekter, hvor man tidligere bare ville have fulgt Bygningsreglementet.

Jeg har lavet en oversigt over niveauet i FBK og Bygningsreglementet her: 

Image

Udfordringerne med FBK er til at få øje på!

Først og fremmest stiller FBK krav til tidlig dokumentation, blandt andet ved at kræve tidligt arbejde med LCA. Men LCA er en eksakt beregning på nogle givne forudsætninger, og derfor kræver det en noget anderledes indsats i projekterne. Der skal simpelthen lægges væsentligt flere timer i de tidligere faser, og det giver anledning til diskussioner i projekterne.

Dertil afviger LCA- og LCC-beregningerne fra dem, vi kender, fra f.eks. DGNB. Ikke meget, men nok til at vi skal gøre tingene anderledes. FBK har heller ikke været understøttet af de gængse værktøjer, LCAByg og LCCByg, der i øvrigt anvendes i byggebranchen.

Og slutteligt stiller FBK med sine frivillige krav og manglende konkrete mål og referenceværdier store krav til de mange aktører, der i praksis skal anvende klassen i projekterne. For hvad er egentlig slutresultatet?

LØSNINGEN?

Hos Frame har vi arbejdet en del med at gøre kravene til FBK tydelige og operationelle på projektniveau. Vi har udarbejdet en hel “ydelsesbeskrivelse” for at arbejde med klassen og har gjort vores arbejde frit tilgængeligt for alle i branchen lige her.

I vores “ydelsesbeskrivelse” opstiller vi et overblik over, hvem der kan forventes at gøre hvad i løbet af processen. Det skal sikre gennemsigtighed og være grundlag for forventningsafstemning tidligt i forløbet.

Image

Via siden får du adgang til viden om FBK og god mulighed for at dykke ned i de enkelte faser i projektforløbet. Faserne kender vi fra de almindelige Ydelsesbeskrivelser og viden kan findes i det detaljeringsniveau, som man måtte ønske.

Image

Og så er FBK naturligvis implementeret på vores digitale platform, så det er muligt at arbejde med klassens kriterier parallelt med f.eks en DGNB-proces eller egne supplerende kriterier for bæredygtighed.

Image

Læs mere om FBK eller book en uforpligtende demo af FBK i Frame: 

Læs mere om FBK her, og Level(s) her

profile

Connect med Jesper Ring eller læs mere om ham på LinkedIn.

Bliv opdateret med nyheder om bæredygtighed og relevante emner inden for byggebranchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *